Kreativitet

Fra 2013 til 2014

Tribute to MoodySå blev det nytår. Dermed også tid til nytårsfortsætterne for mange mennesker. Det er ikke noget jeg gør mig i – det er en “lost cause” fra starten af. Mørke dage, koldt og vådt vejr, løbende næser og generel irritation gør at Januar måned er den værst tænkelige at sige til sig selv “Nu skal der løbes!” eller “Jeg vil være bedre til ikke at ligge og fede den på sofaen”. Så dét er bare op ad bakke hele vejen :-)

Meeen visse ting bør man tage op til revision en gang imellem – og især dem der ikke fungerer – og så er Januar vel ligeså god en måned som alle de andre. Hvad har jeg så der ikke fungerer i mit fotoliv? Jo to ting: Min blog og min kreativitet (eller dyrkelse af samme ihvertfald).

Hvad bragte 2013 så? Der skete rigtigt meget i mit personlige liv ligesom der skete rigtigt meget forretningsmæssigt. 2013 blev også året hvor jeg tog springet og gik på mellemformat…. Det må jeg skrive en blog post om – Jeg har købt en gammel svend af et mellemformat kamera fra Hasselblad med en Phase One back på. Det ér gammelt grej, men det er en udpræget fornøjelse at arbejde med – og den helt rå billedekvalitet løber i cirkler om mit Fullframe Canon. Ulempen er så bare, at “once you go Digital Back – you never go …. Back…ehhh?” …eller noget ;-) Jeg ser ihvertfald dyre opgraderinger i horisonten!! Mine almindelige DSLR har klart stadig merit – men jeg kan ikke se mig selv opgradere dem igen. Måske, når de allesammen er udtjente køber jeg en erstatning som backup kamera – men jeg går nok aldrig tilbage til noget mindre end mellemformat som mit primære studiekamera!

Hvad håber jeg 2014 bringer?
Min blog kræver noget opmærksomhed. Der sker for lidt – og hvis ikke jeg får taget mig sammen og brugt den noget mere, så kan jeg ligeså godt lukke den. Så dét er ihvertfald eet mål jeg har for første halvår af 2014: At få gang i bloggen igen – eller lukke den ;-)

Mit webiste (pika.dk) har fået en kosmetisk overhaling de her dage. Jeg er igang med at lægge den sidste hånd på detaljerne – hvilket nok også lige triggede denne post. Det er rent design der er lavet om på – og så skal jeg måske have min blog integreret lidt bedre på den af rent SEO-mæssige hensyn)

At dyrke min kreative side er også noget jeg har savnet. 2013 var et år præget af en masse god forretning, nye kunder og spændende opgaver – men ikke rigtigt nogen personlige projekter. Dét skal der laves om på. Det eneste rigtige personlige projekt jeg fik lavet i 2013 var ovenstående billede – min “Tribute til Moody”. Og det blev endda først lavet i december, så det var lige på grænsen ;-) Men det mindede mig om hvor meget fornyet kreativ energi man får af sådan et projekt! Og som fotograf er det nok den vigtigste råvare vi har….så glem udstyr og andre materielle ting vi er så gode til at sætte i vejen for vores udvikling. Så flere personlige projekter – store som små!

Godt nytår herfra!

/Rune


8Ball ft. Gustav

8Ball - Gustav

Efter 2 måneders arbejde, gik vi endelig i luften igår med 8Ball’s nye single, featuring Gustav.

Jeg tænker at lave lidt behind the scenes, og måske en breakdown af videoen fra et teknisk perspektiv – selvom det hele er sjov og ballade, har alle involverede lagt mange kræfter i både musik og video. Som ventet er der masser af haters derude – men heldigvis er de nemt overdøvet af alle lovers’ne der kan se humoren i hele produktionen :-)

Musikken er snart på iTunes – og videoen, ja den finder du lige her:


60 Portraits in 6 hours

Time for an english blog post! Now, why is that? Did I suddenly go all international ? No, not really – I did, however, create a BTS video of a recent assignment. A video which I figure may have a wider appeal than just the local suspects, so I chose to annotate it in english – and this video/assignment is what this blog post is about. So there – english it is :-)

I was approached to shoot the entire staff of the GBS department – a subsidiary division of IBM in Denmark. They wanted a new profile so they initiated a little project to boost their presence, and for this they needed new profile pictures of each employee. The key points were that they wanted something “business like”, something fresh, something coherent that signaled that they were all part of the same team – and they did not mind moving away from the traditional portrait on a white background.

There were practical limits though – I couldn’t invite all 60 people to my studio, so Mohammad had to come to the mountain. The mountain in this case, being a generic and boring office space, with white walls, fluorescent lightings and where the most prominent piece of decor was a whiteboard ;-) In my scouting session, I did however notice the office space had blinds to cover the windows – a semi dark grey kind. Considering the traditional 8-bar logo of IBM my brain started working something out. I figured I could tone down the background, making it all a blue’ish tone to, if not emulate the logo, then at least, hopefully, create a coherent look for the portraits that made sense in some way.

The day arose and I arrived early with an assistant, setting up in the office space. The lighting plan was all mapped out in my head – and to my delight, it worked out like a charm just as I imagined it would – save a few tweaks etc. of course. My contact person had arranged for a “flowing approach” where my little photo studio was open for business for something like 2 x 3 hours during the day, and people could just drop in and get the picture done as they saw fit. That worked out fine, at the busiest points I had a queue of maximum 4 people – noone waiting more than 10 minutes. I, on the other hand, had plenty of time to drink coffee in between – with planning, this could’ve been executed in something like 2-3 hours; but with this many people you cannot expect everyone being able to fit their schedule to yours – so all in all, it was a sensible approach that worked out well.

The shot it self, was very limited – in the sense that all the portraits had to be reasonably alike to achieve the goal of coherence. In order to keep the blinds filling the background, but not get the window panes in the frame, my camera was pretty much locked down except for the height, in which I had some leeway. That, unfortunately, meant that I had to order my poor subjects around, asking them to move slightly around to position themselves correctly in the frame – they were good sports about that though. I was shooting at 200mm @ f/11, enabling me to keep focus on them relatively easily, getting a pleasing amount of blur on the blinds and totally eliminating texture from the outside. Having the outside as a background, over a timespan of 6 hours was a challenge. I did count on it, so I made sure I had enough room on both sides of the shutterspeed to both keep a sharp image (Yes, the flash freezes movement, but having ambient light in the exposure can introduce ghosting on too slow speeds – an artifact I am not too fond of) as well as staying within sync speed of the flashes. There were *some* differences in the background brightness throughout the day, but nothing I cannot live with.

For the lighting part, I chose a big key light, gelled with a full CTO in an octobox. I moved it abit more to the side, to light primarily only one side of the face, letting the other fall into semi-deep shadows. Balancing for the CTO in camera, enabled the background to fall into the blue shades I was after. Then I added an ungelled kicker behind on the shadow side to prevent the dark part from falling into the background. I made an effort of “overdoing” this a bit, giving the kicker room to draw attention to itself. It gave the impression of light falling from the background outside (same temp) and helped modelling the face in 3D. All in all, this lighting gave me the edgy, contrasty look I was going for. Finally, I flagged off the Key so it would not touch the background (very small area @ 200mm, so easy to flag off) and added an ungelled hairlight for good measure ;-)

A breakdown of each light:

Exposing for the background

Exposing for the background
No lights, with a rough WB of 3000K'ish, notice the blueish tones on the blinds



Key Light

Key Light
No diffusion material, notice how the blinds turn back to neutral, since the color-gelled Key now illuminates them.



Key Light

Key Light
Now diffused properly (look at the reflection in the background window.. Shadows are more pleasing. (Also loosing a stop or so of light)



Kicker/Rim Light

Kicker/Rim Light
Bare bulb, helping sculpting/modelling the face against the background



Key + Kicker Light

Key + Kicker Light
Now the background has been flagged off from the Keylight. (Almost, the white part in bottom right of frame is still exposed to key, will be tweaked later).



Hair-/Rim light

Hair-/Rim light
Alone, giving definition to the hair and rims out the shoulders.


Final Portrait

Final Portrait
All lights on, background properly flagged.


So, there you have it – 60 Portraits in 6 hours ;-)

Equipment used:
Elinchrom Ranger RX Speed a/s
Elinchrom Octabox 135cm
Canon Speedlight 580EXII
PocketWizard MiniTT1 / MiniTT5
Canon EOS 5D Mk.II
Canon EF 70-200mm / f2.8
Lee Full CTO Gel
Lenovo W701ds


Sommer-sommer-sommercrush!

Så er der nyt fra 8Ball / BAM!BAM!BAM!BAM! crewet – deres bud på et sommerhit; og samtidig et mere seriøst udspil til en popsang… Den har potentiale hvis du spørger mig ;-)

Video’en er bikset sammen af yours truly. Med et ønske fra drengene om at blande deres ferie-footage med lidt sangscener / historie frygtede jeg det ville blive en mærkelig blanding af HQ video og iPhone optagelser. Det blev det også, men jeg syntes jeg kom frem til en elegant løsning til at vise deres feriefootage – så det er lidt nemmere for seeren at skille skidt fra kanel ;-) Resten af materialet, er skudt enten i studiet heroppe eller on location, som f.eks. bar scenerne (med venlig support fra Miami Club Ribe). Der er også en del footage fra deres live koncerter på diverse spillesteder samt DHB hvor de rockede teltet for et par uger siden.


Om Præster og Fotografer

Jeg er de seneste par år begyndt at tage bryllupper ind – det er et sjovt afbræk fra alt for planlagte studioshoots og tilbyder alligevel en god sjat udfordringer af både den kreative og tekniske slags, samtidig med at jeg trods alt har een eller anden form for kontrol over situationen – modsat eksempelvis at skyde en koncert, hvor der ikke er mange andre muligheder end at følge med strømmen.

Een ting har jeg dog ikke kontrol med – og det er, tror jeg, præstens fordomme mod fotografer. Uden undtagelse, er parret og jeg blevet mødt med beskeden: “der må ikke fotograferes under selve vielsen, kun når bruden kommer ind og parret går ud”. Det vil altså sige, at parret ikke kan få foreviget øjeblikket; det sekund hvor ringen kommer på, hvor de ser hinanden i øjnene og er mere sikre på noget end de nogensinde har været.

Hvorfor er det sådan ? På den ene side kan jeg godt følge Præsterne. De vil gerne have arbejdsro, og vil gerne beholde den ærbødighed der bør være overfor ceremonien. Det er fair nok. Men, på den anden side udbyder de altså en vare – en vare hvor parret er køberen og kunden. Jeg syntes det synd for de par, der gerne vil have foreviget dette unikke (og forhåbentligt) engangs-øjeblik og jeg forstår ikke begrænsningen.
Min fornemmelse er, at præsterne simpelthen er blevet trætte af 20 onkel Bent’er og 50 ivrige tanter der vælter rundt i mellem gangene og bader Kirken i et blændende inferno af blitzlys. De føler måske der mistes fokus på det, det hele handler om. Og så er der vist nogen imellem, der bare er deres egen lille høvding i deres lille kirke, og siger nej blot fordi de kan. Og det nej kommer konsekvent, uden hensyntagen til parret eller, måske endnu vigtigere, hvem fotografen er. For en Professionel fotograf ved godt hvordan han skal opføre sig. Han har respekten for sceancen, og det sidste han ønsker er at tiltrække opmærksomhed til sig selv – for kun når folk kan være helt sig selv, fanges de helt rigtige øjeblikke.

Jeg fotograferede en barnedåb forleden – og her var Præsten anderledes imødekommende. Om det var fordi det ikke var et bryllup, men blot en dåb – eller om det var fordi det ikke blev holdt i Kirken men istedet i Sognehuset, da førstnævnte var under renovering, ved jeg ikke. Det kan også være at det bare var sådan hun gjorde tingene – i så fald skal hun have stor ros for det, for dét hun sagde var nemlig, at der var ingen begrænsninger andet end at kun een fotograf måtte fotografere. Se, det kan jeg forholde mig til – for her har hun fanget idéen fra begge verdener – kunderne får den ceremoni som hun gerne selv vil have lov at servere for dem, samtidig med at kunderne får lov at få foreviget det hele af en fotograf efter eget valg.
Hvorfor er det en smart løsning ? Fordi det er parret, ved valg af fotograf, der her selv bærer ansvaret for at det hele ikke går op i hat og briller – de vælger fotografen, og det står dem frit for at vælge en professionel fotograf som de stoler på kan løse opgaven, og på en måde der kan fungere. Eller måske har de den skarpe onkel med sit kamera der gerne vil skyde skidtet. Og hvis nu, der skulle ske noget – hvis nu, vedkommende alligevel bruger blitz og laver en paparazzi fest ud af ceremonien fordi han ikke har det optimale grej til at skyde uden, eller hvis nu han er ubehøvlet og lister om bag alteret midt i det hele og lige får skubbet til døbefonten på vejen, så er det parret selv der har valgt vedkommende, og præsten kommer ikke i klemme. Det er en god måde, hvor alle kan opnå hvad de vil – det værste der kan ske for præsten, er at ceremonien denne gang går en smule skævt – men der er ikke nogen der klandrer hende for dette og så må hun altså lige sluge sin stolthed og være lidt mere imødekommende overfor sine kunder. Hun siger vel heller ikke nej til at udføre en barnedåb, fordi barnet har en tendens til at græde så højlydt at ingen kan høre hvad præsten siger.

For vi lever altså i en verden hvor kirken ikke kan, eller vil, følge med. Færrere og færrere besøger den (tror da pokker – kom ned fra jeres høje hest), folk er vant til mediedækning – også af deres eget liv; de vil alle have et baggrundsbillede på deres PC og flotte billeder at vise frem på Facebook – så det er, hvis du spørger mig, en fuldstændig forældet holdning at drive sin kirke med.
De har selvfølgelig monopol på det flotte og traditionelle Kirkebryllup – og det er deres redning at dette koncept eksisterer… men derfor kan man godt vise respekt for sine kunder, kigge ud over sin egen navle / præstekrave og komme lidt med på beatet. En del mennesker vælger Kirkebryllup, ikke på grund af tro men på grund af tradition og det faktum at det ér et kirkebryllup. Så hvorfor forhindre dem i at forevige det?

Jeg ved fra kolleger i andre europæiske lande, at der er det ikke et issue overhovedet – som minimum må en professionel fotograf altid være tilstede og skyde hvad han har behov for under et bryllup – de er meget uforstående, når de ser et bryllup jeg har skudt og spørger “Om der ikke er nogle billeder af SELVE vielsen der blev til noget, siden jeg ikke har inkluderet dem i det færdige sæt”. Pinligt – men sådan er facts. Jeg har i mine kontrakter altid splittet sceancen op i hhv. “Vielse i Kirke” og “Par sceance” efterfølgende. Og jeg gør meget opmærksom på, at præsten typisk har sat disse begrænsninger under selve vielsen, så de har muligheden for at vælge det fra. De fleste vælger det dog til alligevel, med kommentaren om at de ihvertfald ikke bliver sure hvis der ryger et klik af mens præsten står og taler – for de vil jo gerne have billederne! Men som professionel fotograf, er jeg desværre nød til at følge reglerne og ikke rage mig uklar. Derfor kan der da godt snige sig et billede eller to ind alligevel :) – men når ikke jeg har friheden til at gøre det, har jeg heller ikke friheden til at bevæge mig derhen hvor jeg bør være, for at få et brugbart billede.

Omvendt har jeg haft 3 vielser på rådhuse under mine vinger – 3 forskellige rådhuse og 3 ens svar: Du fotograferer bare alt det du vil. Desværre var det et “go” til alle; og det ødelægger billedet lidt at skyde en ring der bliver sat på, med Moster Inger i baggrunden, der prøver at holde balancen med en kæmpe taske og betjene sit lommekamera med flash direkte ind i min linse – men det kan man da i det mindste arbejde med, og udenom ;-)

Det har altså været et konsekvent problem for mig, når jeg skyder et bryllup – og det er blevet til nogle stykker efterhånden, så jeg har indtrykket af at det er generelt for den danske kirke. Er der andre der har bedre erfaringer med bryllupper i danske kirker? Kan man gøre noget ved det – og bør man gøre noget ved det; eller er der forhold der gør Præsternes krav andet end helt urimelige? For hvis der er en god grund, vil jeg gerne lære, forstå og honorere den – indtil da tilskriver jeg det en middelalderlig form for magtbegær og håber på forandring.

Kom ind i kampen Præsterne ;-)


PhotoShop Disasters

Hvis man keder sig, er PhotoShop Disasters altid et besøg værd. Der er altid god sjov at hente og masser af inspiration.. eller; måske ikke så meget inspiration igen ;-)

Kort fortalt, er det en blog der hvor folk kan sende billeder ind, de mener er kikset i Photoshop på den ene eller den anden måde.. Der er alt fra “Lorem Ipsum” tekster, der ikke er blevet rettet inden en 20 meter stor plakat er gået i trykken, til kvinder, hvor det alt for tynde ideal er taget lige et skridt for langt som her, hvor også hele det stakkels pigebarns fysik har været en tur i centrifugen:

Klik for at se artiklen

Klik for at se hele artiklen i nyt vindue

Personligt, bruger jeg det ivrigt, om ikke andet for at grine lidt, men også som en god træning for øjet som fotograf. Istedet for at læse teksten, er det en god øvelse at vurdere billedet uden at du ved præcist hvad der er galt og så prøve at spotte det selv. Nogle er åbenlyse, nogle knap så åbenlyse – men vi har alle prøvet at sidde så længe med et billede og arbejde i detaljer, at man kan glippe de helt store fejl fuldstændigt. (Det er så derfor det altid er en god idé at have een eller flere reviewers på sit arbejde ;-) – men måske lidt træning kan hjælpe, så kig løs – se hvor mange du kan spotte uden at læse teksterne til – og ellers få dig et godt grin ;-)


Strobist: Using ND Filters to Kill Depth of Field

Strobist: Using ND Filters to Kill Depth of Field.

David Hobby har skrevet en lille artikel omkring brugen af ND filtre. Der er ikke noget nyt under solen; men han giver en god lille walk-through over den praktiske brug.

Hvis du ikke helt har forstået idéen med hvordan du kan bruge et ND filter til andet end at følge Digital Foto magasinets sædvanlige idéforladte forslag med at få “silkeblødt vand” så læs med her, og se hvordan fænomenet med at begrænse det indkommende lys ud over kameraets tekniske formåen kan bruges med flash til at opnå den kreative effekt du ønsker.


Süperfad: Sony “Eye Candy”

“Eye Candy” – Sony BRAVIA HDTV

De fleste kender, eller har set dele af Sony’s “make.believe” kampagne. De store, flotte, farverige og surrealistiske reklamer på tv, der har det formål at vise hvor realistisk et Sony tv viser farver… eller noget i den dur. Flotte er de som regel; det seneste skud på stammen er produceret af Süperfad og kjämpe fint hvis du spørger mig – check det ud og se også lige, den alt for sparsomme, Behind the Scenes video på dette  link:

Superfad: Sony “Eye Candy”.


Chase Jarvis Announces creativeLIVE

Så er Chase Jarvis på banen igen…

… som altid sprængfyldt med energi og gode idéer. Hans seneste brainchild er creativeLIVE.com (Lyder det ikke lidt som en adresse på Creative Labs gamle website for deres Live! serie? :p). Konceptet er simpelt, han har fået fingrene i en masse instruktører i kreative fag. Altså ikke kun fotografering, men også photoshop, maling, programmering whatever – og vi snakker store navne! Dealen er således: Det er gratis! Hvis altså du kan nå at fange Live udsendelsen (hvilket kan være lidt svært for os der U.S.Timezone handicappede :p). Hvis ikke du når at fange en Live webcast, eller vil gense den, eller finder den i arkivet kan du mod et mindre beløb, downloade den online. Dét er betalingsmodellen – altså, live streaming er gratis – efterfølgende download koster. Ikke dårligt. Hvad det kommer til at koste præcist, og om betaling bliver muligt for os i DK melder historien ikke noget om endnu – men spændende lyder det!

Check det ud her: www.creativelive.com


The (Shallow) Rock Climber ?

Da Canon lancerede 5d Mk.II…
…var der en masse fuss omkring dens Video muligheder. Ikke at det var det første DSLR med HD video, for dén landede Nikon – men det var det første med Full HD. Det afledte at Vince Laforet, som den første – med et pre-prod kamera, fik bikset en lille film sammen Reverie der om noget viste os alle sammen hvad vi havde i vente. Det var smukt, teknisk imponerende…og en smule kedeligt ;-) Men flot var det (og er det stadig – check iøvrigt hans site generelt: Vince Laforet). Ovenover, ses så australske Simon Carters nye film, The Rock Climber, skudt på et Nikon D3s. (more…)


Big bucks ?

Når reklamegutterne laver lidt grin med sig selv…

.. kan der komme en masse spas ud af dét. Den nyeste Nissan reklame kører på det faktum at en bilreklame normalt koster ca. det samme som et lille parcelhus i Danmark at producere. Og det ér dyrt – alt skal være super polished, sharp og fejlfrit… kombineret med lækre kameravinkler der kræver sin fotograf og ikke mindst dyrt grej som kraner, helikoptere og lignende – så er det svært at holde omkostningerne nede :)
(more…)


Gulf Photo Plus Video

The gulf photo plus 2010 shoot-out from gulf photo plus on Vimeo.

For ikke alt for lang tid siden…

… blev Gulf Photo Plus afholdt i Dubai. David Hobby (Mr. Strobist) bloggede om det, og hans beskrivelse gav indtrykket af en fantastisk stemning; nu har de frigivet den officielle video fra “The Live Shootout” der blev afholdt, på scenen, live(duh!) mellem David Hobby, Zack “One-light” Arias og den ca. 5 årige up-and-newcommer, Joey Lawrence (You might have seen him in such features as “Joey L, behind the scenes” and “Sessions with Joey L” – og hvis du stadig ikke ved hvem han er, så tænk på filmen “Twilight” og spørg dig selv, hvem der skød filmplakaten til den som 18årig) – det hele kommenteret af Mr. McNally himself. Der var altså lagt i ovnen til en god omgang fast paced sjov – ud over Joey, der selvfølgelig i vanlig casual, fed stil skulle markere sig må man sige at David Hobby skiller sig ud som en fantastisk talentfuld, professionel og sjov fotograf med masser af overskud til bare at give den gas…

Check video’en… Jeg vil også til Dubai næste år :)


We don’t need no stinkin’ sun

Hvem siger en teknik reklame skal være tør og kedelig?

…Og hvem har brug for solen med en 330cm reflektor og 12800ws ?!? Som en meget rig, gammel mand så fornuftigt en gang sagde: “Since the dawn of time, Man has longed to destroy the sun. I shall do the next best thing, block it out.”

Imponerende grej – når jeg engang bliver stor, sååeehh…. :-)