The (Shallow) Rock Climber ?

Da Canon lancerede 5d Mk.II…
…var der en masse fuss omkring dens Video muligheder. Ikke at det var det første DSLR med HD video, for dén landede Nikon – men det var det første med Full HD. Det afledte at Vince Laforet, som den første – med et pre-prod kamera, fik bikset en lille film sammen Reverie der om noget viste os alle sammen hvad vi havde i vente. Det var smukt, teknisk imponerende…og en smule kedeligt ;-) Men flot var det (og er det stadig – check iøvrigt hans site generelt: Vince Laforet). Ovenover, ses så australske Simon Carters nye film, The Rock Climber, skudt på et Nikon D3s.

Personligt syntes jeg der er gået lidt inflation i det nu – altså ikke antallet af film, lad os endelig se flere – men (mis)brugen af DSLR mulighederne til at producere skidtet med. Lad os lige hurtigt se på hvorfor DSLR er så tiltalende til filmproduktion – det korte svar er: Optikkerne. Der er flere ting selvfølgelig; du har en ubetinget fantastisk kvalitet til meget få penge (eller ingen, da de fleste pro-fotografer, allerede ejer grejet). Sensoren i et nutidigt DSLR er i en så god kvalitet, at de kun overgås af store dyre film kameraer som RED og opefter. Du har en fysisk standard, som det meste grej passer til – igen, til en penge der er til at betale. Stativer, dollies, lamper, batterier, tasker og ikke mindst optikkerne findes i overflod. Og optikkerne, er netop forcen. Glem alt om Handycam’s og andre småting, det her er the real deal. Du har adgang til et væld af linser, i de bedste kvaliteter, lige til at skifte efter smag, behag og behov. Kobler du det sammen med de store sensorer vi ser på pro kameraene (FullFrame og 1.3x), så ender vi med et kreativt værktøj der er meget svær at opnå på traditionelle filmkameraer til et lignende minus på bankkontoen: Shallow Depth of Field – eller den lille dybdeskarphed, hvilket er umuligt på almindelige kompakte videokameraer der har en sensor på størrelse med en spidsmus’ testikel. At have hovedmotivet skarpt, og resten uskarpt hjælper til at isolere hovedmotivet – og så er det et godt trick til at skabe et touch af professionalisme i dine stillbilleder. Den er sikker hver gang – få dele af dit billede uskarpt, og folk vil gispe og sige: “Wow, det er bare fantastisk”. Uden at komme ind på en længere diskussion, om hvorfor det er sådan kan jeg lige lufte at jeg tror at grunden er, at lille dybdeskarphed hænger unægteligt sammen med blænden – og det har traditionelt været forbeholdt de professionelle fotografer objektiver med en stor åbning da de er noget dyrere at producere. Da pressefotografen i tidligere dage, om noget har været afhængige af at have så lysstærkt et objektiv som muligt, har det været naturligt at deres billeder har haft uskarpheder på alt andet end det interessante – vores øjne er simpelthen blevet opdraget til at de to ting hænger sammen; sløret baggrund og professionelle billeder… vi forventer det, på samme måde som støj på et bryllupsbillede er et problem, mens det på koncertbilledet “bare rammer den HELT rigtige stemning!” ;-)

Anyways – jeg babbler løs…tilbage til klippespringeren i toppen: At det er så nemt (læs: tilgængeligt) at få den lille dybdeskarphed i video nu, gør at det, desværre efter min mening, bliver misbrugt. I videoen i toppen er 50% af filmen optaget ved noget der ligner f/2.0 ved 100mm – og jeg syntes det er virkeligt ubehageligt at se på. Og synd – for det er godt nok en spændende omgang videografi der ellers er lagt for dagen deroppe! Desværre virker det som om, at storyboardet er skrevet specifikt til at udnytte de tekniske muligheder ved kameraet og ikke til at få budskabet ud over kanten.

Ingen tvivl om Simon Carter, udover nødvendigvis at være en dygtig klatrer, også er en super god fotograf – hvilket tydeligt skinner igennem i videoen nedenfor – det er nemlig “Behind the Scenes” på ovenstående, spækket med stillbilleder og fede scenarier… og en video, jeg personligt, er langt mere underholdt af! :-)