The very basics – kom igang med fotografering…

…Eller, ’Det der foto halløj ser sjovt ud – hvordan kommer jeg i gang?’, eller,’Jeg har et kamera, men hvordan tager jeg et billede?’, eller,’Jeg har totalt styr på det der fotohalløj – men hvordan er det nu liiiiige med det der lys og sådan?’, eller…. ? Der er mange spørgsmål der kan melde sig, uanset hvor avanceret, hvor nybegynder, hvor pro eller amatør man er når man roder med det dersens fotohalløj. Det er nok den primære grund til denne artikel – jeg vil forsøge at guide dig igennem junglen i en serie af artikler der omhandler, på et tidspunkt forhåbentligt, alle aspekter der er ved fotografering. Idéen er at hver artikel skal kunne læses enten separat omhandlende et specifikt emne, men endnu mere skal de kunne ses som en skridt-for-skridt guide der starter ved det helt basale som, ”Hvilket kamera skal jeg vælge?” igennem emner som ”Hvordan bruger jeg kameraet til at få de resultater jeg vil have?” og ”Ok, nu har jeg indset at kameraet blot er et værktøj – og det at skabe billeder kræver en masse andet!”.

En indholdsfortegnelse, kunne se således ud:
– Hvilket kamera skal jeg vælge?
– Nu har jeg valgt – hvordan bruger jeg det?
– Nu kan jeg bruge det – hvad så?
– Herefter er tanken at artiklerne bevæger sig ind på de mere avancerede emner, der ikke længere omhandler kameraet’s teknik, snarere de mere bløde emner såsom:
o Kompositioner
o Farver
o Lys
o Kreativitet
– Så går turen tilbage til teknik – men ikke mere kamera snak, i stedet skal der fokuseres på lys, lamper, reflektorer, stativer og alt det andet lækre grej man kan lege med, som fotograf.
– Herfra går turen mod hvad det vil sige at være professionel fotograf, med emner som:
o Hvordan du planlægger og styrer et shoot
o Hvordan med legal mumbo-jumbo ?

Det kunne også være indholdsfortegnelsen slet ikke kommer til at se sådan ud, men det er oplægget indtil videre – og hele idéen er at starte med baby-steps og stille og roligt arbejde os op på et højere niveau. Om du er nybegynder der blot er blevet fanget af den seneste Canon EOS reklame og vil se hvad det hele er for noget, den mere avancerede amatør eller allerede Pro, er forhåbningen at du kan få noget ud af at læse med… Men som sagt, så starter vi på det helt basale plan – so feel free til at hoppe den første artikel eller to over, jeg lover ikke at blive skuffet ;-)

Anyways – without further ado: The very basics:

Hvad er fotografi? Tjah – ordet kommer fra græsk, og betyder “at skrive med lys” og det er lige præcis hvad det er – når du tager et billede, afbilleder du lys. Det være sig direkte lys, men som oftest er det reflekteret lys fra det motiv du fotograferer. Intet lys intet billede :-) Men et billede er så meget mere end bare den tekniske forklaring – det kan være en katalysator for et minde (Bryllupsbilleder, mobil billeder fra byturen, billeder af den trætte løber der har gennemført sin første maraton eller den smukke solnedgang fra den der ferie der bare var så fantastisk) – vores hjerner er meget visuelt anlagte, og vi er gode til at binde følelser og minder op på et billede. Og følelser er et andet aspekt af fotografi – et godt billede kan vække følelser som glæde, sorg, vrede, seksuel ophidselse, undren eller en blanding af dem alle. Et billede kan også være informativt, en reproduktion af vigtige ting, en arkiveringsmekanisme eller bevis i en retssag.
Kort sagt, et billede kan være mange ting og derfor er det vigtigt at finde sit ambitionsniveau inden man vælger kamera.
Går du i Silvan og siger du skal bruge en skruetrækker, får du (forhåbentligt) ikke bare stukket den største, lækreste og dyreste skruetrækker i hånden – du bliver mødt med det absolut pragmatiske og korrekte spørgsmål: ”Hvad skal du skrue op?” – forhåbentligt fulgt op med, hvad du ellers skal bruge for at fuldføre dit job – måske en slagboremaskine og et par rawplugs? Humlen er: The right tool for the job.(Og bare rolig – tilbehøret kommer vi til i en senere artikel)

Der er selvfølgelig typen (Typisk mænd!) der bare skal have den dyreste Bosch/DeWalt/Metabo skruemaskine med 200 titanium bits i alle tænkelige størrelser og et ekstra Li-ion batteri for en god ordens skyld – og fred være med dem, har man pengene og lysten er det sjovt legetøj, og jeg kan bestemt heller ikke sige mig fri for at sukke efter den nyeste dims der på papiret giver mig de mest fantastiske billeder nogensinde produceret. Men det ér altså gear-geil, og selv om det er svært når nu den står og ser så funklende ud i montren, næsten kalder dit navn og indbyder dig til at tage den op, mærke dens vægt i hænderne og hvordan hele din krop føles i ét med et produkt, der er så gennemsyret af kvalitet at du næsten må knibe en lille tåre – så må jeg mane til besindelse en gang, og opfordre til at trække vejret dybt og få identificeret dit egentlige behov. Best case smider du en masse penge efter noget du slet ikke får brug for – worst case, får du købt over dine evner, sætter dig selv op til en stor skuffelse og mister måske interessen for at fotografere. Baby steps :-)

Så, lad os se på de overvejelser der er, ved at vælge kamera. Lad mig slå fast én gang for alle: Uanset hvor spændende kameraets historie er fra det første ”Kamera Obscura” (Du har vel prøvet at lave dit eget – ikke? :p), til sølvplader, Kodak, Leica, Canon og hele vejen op til i dag, hvor vi, som med næsten alt andet teknisk geil, ser en rivende udvikling så handler artikel serien (og hvis du spørger mig, fotografi i dag generelt) om Digital Fotografi. Så jeg vil kun diskutere digitale kameraer – dét er verdenen i dag. Og i den verden, har næsten alle et digitalt kamera i én eller form: Din mobil telefon, dit webcam i laptoppen, dit lille lommekamera i tasken eller dit DSLR (Digital Single Lens Reflex – eller på mere mundret dansk: Digital Spejlrefleks) eller måske er dit foretrukne værktøj et mellemformat backplane system. Fælles for dem alle er at de er nogenlunde transportable , måske lige det indbyggede webcam undtaget, og det er den første og måske vigtigste egenskab for et kamera for alle fotografer. Chase Jarvis prædiker at ”The best camera, is the one that’s with you” og dét, om noget, er en ting jeg håber du vil tage med dig fra denne artikel. For det er om noget et nøgleord ved alt fotografi – har du ikke noget kamera, får du ikke taget nogen billeder. Derfor nytter det ikke noget kun at eje et Phase One P65+ mellemformat kamera, hvis du allerhelst bare vil have billeder af pigerne på byturen eller baby’s første skridt ude i haven. Er du Pro fotograf derimod, er sandsynligheden for at du på dit shoot allerede har omkring 1-200kg. udstyr med dig, så der er det kamera helt fint (Hvis ellers du husker det – The Best Camera is the one that’s with you :-).

Når vi snakker kameratyper er der nogle hovedtyper af kameraer – og fælles for dem alle er, at pris og kvalitet (og her tænkes især, men ikke kun, på den endelige billedekvalitet) hænger nogenlunde sammen. ”Men så skal jeg da bare have det dyreste!!” tænker den købelystne læser nok, men nej – så nemt er det ikke. For billedekvalitet er mange ting, og dit behov for billedekvalitet varierer meget efter hvad du skal bruge billederne til. Der er eksempelvis ikke nogen grund til, som amatør eller privat person generelt, at have en opløsning så høj at du er i stand til at printe A1 billeder i 360dpi. (Forvirret over ”dpi” ? Der kommer snart en artikel om den slags også – men kort fortalt, er det et udtryk for hvor mange prikker der er på givent område i billedet. Da alle digitale billeder består af farvede prikker, er det altså et udtryk for hvor finkornede dine billeder er – jo højere dpi, jo flere prikker er der per centimer/tomme eller hvordan du nu vælger at måle det). Opløsning er bestemt ikke den eneste faktor – og så længe du er over 10 Megapixels er du som regel godt dækket til langt det meste som amatør eller seriøs hobby fotograf. Det der så er mere interessant, er ting som det dynamiske område dit kamera kan fange billederne i – eller sagt på en anden måde, hvor store forskelle i lys og mørke er kameraet i stand til at skelne imellem – tager du et billede indendørs med et vindue ud til en solskinsdag, vil enten indendørs scenariet blive helt sort og udendørs korrekt eksponeret, eller indendørs delen vil være fin, mens alt i vinduet blot er helt hvidt. Jo højere dynamisk range, jo større er chancen for at du kan fange detaljer begge steder).

Igen, giver det ikke megen mening at have et kæmpe dynamisk område, hvis du alligevel altid bare tager feriebilleder ved stranden eller bruger blitz på byturen om aftenen. Blitz er anden vigtig ting – den har en tendens til at være vigtig på low-end og amatør kameraer – primært fordi dit kamera i de tilfælde, typisk gerne skulle være et helt foto-center i sig selv, hvorimod de dyrere professionelle topmodeller sjældent eller aldrig har indbygget blitz. Det er af den simple grund, at den professionelle fotograf typisk har brug for langt bedre lyskvalitet end hvad en indbygget blitz er i stand til at levere (er der nu også forskel på lys?!? Det kan du tro – meget mere om det senere!) .
Derfor antages det at, skyder du med professionelt grej – så er du professionel og har dermed også resten af det grej (lys) der skal bruges for at skabe det bedste resultat. Det gør jo så bare, at du netop ikke kan have et top professionelt kamera med til byturen – ikke alene er det tungere og fylder gerne det fem-dobbelte, men du er nød til at slæbe en ekstra blitz med som minimum, for overhovedet at kunne bruge skidtet.
Omvendt har mobil kameraet typisk ingen eller en dårlig blitz, hvilket tit gør det ubrugeligt (Producenterne er heldigvis ved at komme efter det). Det er især fordi mobil sensorene er små, og typisk enormt dårlige til at arbejde i svagt lys. Hvilket så igen retfærdiggør de lidt dyrere kameraer – her snakker vi om ISO, eller ”hvor meget lys der skal til, for at kameraets sensor kan opfange det”. Når man snakker om højere ISO, betyder det, i et digital kamera, at man simpelthen bare har skruet op for lysfølsomheden på sensoren. Problemet med det, er at du skruer op for den samlede følsomhed, og dermed også for følsomheden over for støj. Støj opstår, typisk, på grund elektriske signaler i sensoren der ikke er helt under kontrol. Du kan sagtens sammenligne det med en radiokanal der står lidt dårligt – der kan du også høre støj oveni i dit normale signal. Det samme sker på en sensor i dit digitale kamera – og det resulterer i små farvede korn i dine billeder. Jo mere du skruer op for din ISO, for at fange billeder i lavt lys, jo mere skruer du op for støjfølsomheden. Udviklingen er dog rivende, og kameraproducenterne kæmper en hård kamp for at være de bedste til at håndtere støj – næsten endnu hårdere end de kæmper for at vinde Megapixels-kapløbet. Og de er dygtige – for hver ny kamera generation, er håndteringen af støj lige dét bedre. Det er et resultat af både bedre sensorer og bedre algoritmer til at fjerne støjen i kameraet software efter billedet er blevet taget.

Det man skal være opmærksom på i al det her, er mens at mange af de her tiltag med bedre støjhåndtering, flere megapixels, bedre dynamisk range, smartere algoritmer ser dagens lys i de dyreste professionelle kameraer, så er det ikke ensbetydende med at kameraerne i de lavere segmenter er dårlige – typisk får de præcis de samme teknologier når der kommer en ny generation på markedet – de er altså lige i hælene på de professionelle – og det er ofte godt nok! Derudover ér det forskellige kameraer – de færreste professionelle fotografer interesserer sig for ansigts- eller smile genkendelse; det er ikke det det handler om for dem, hvorimod amatøren eller familie fotografen kan have rigtig stor gavn af disse features (for de virker jo rent faktisk!). De færreste professionelle fotografer interesserer sig for den indbyggede blitz, eller om der overhovedet er nogen – hvor den er et absolut must for amatøren eller hobby fotografen. Amatør fotografen kunne ikke være mere ligeglad om kameraet kan skyde i 14bit og levere RAW filer, hvor disse ting er absolut påkrævet for den professionelle.

Det er altså vidt forskellige kameraer du finder i de forskellige segmenter – og selvfølgelig er det det – for de har vidt forskellige formål! Ligesom der er sportsvogne til fodboldsspilleren, formel-1 biler til racerkøreren, mini-busser til familiefaderen og traktorer til bondemanden, så er der snapshot kameraer til familiefaderen, mobil kameraer til teenageren, professionelle kameraer til den professionelle fotograf og de avancerede forbrugerkameraer til entusiasten. Ikke dermed sagt at alle ovenstående ikke har fuldt ud lov til at drømme om hhv. sportsvognen, F1-bilen eller et Hasselblad kamera – men behovet og økonomien bør altid diktere det endelig valg.

Det blev til en længere smørre – men det er forhåbentligt ok, hvis ikke du er tabt bag vognen endnu, så glæd dig til næste artikel, hvor jeg vil gennemgå de typiske klasser af kameraer du kan overveje og en, sikkert noget farvet, gennemgang af specifikke modeller.

Hvis du har nogen spørgsmål, så skriv endelig en kommentar til denne artikel, og jeg skal forsøge at svare på bedste vis! ;-)