FStoppers.com: Kameraet ér ligegyldigt ;-)


FStoppers.com har lavet en lille video, der viser forskellen på professionalisme og know-how modsat den ivrige amatør, med lidt for mange penge til det dyre kamera. Som jeg har skrevet om tidligere, handler fotografi i langt højere grad om motiv, komposition og lys (at se det, finde det eller selv at lægge det) end det handler om hvilket kamera man bruger.

Selvfølgelig er der basale krav til kameraet, og som med alt andet handler det om finde det rigtige værktøj til det job man udfører. Når det så er sagt, så med på denne video, hvor de gennemfører et ganske fornuftigt fashion shoot med en iPåne – og nej, det er ikke fordi iPåne’n er lækker og fin at det spiller; det er fordi manden ved hvad han gør ;-)

2 Responses Subscribe to comments


  1. Tomas

    Genialt….. du kan bruge en million, men uanset er det knowhow, og viden omkring processen af billeder der kendetegner en prof.

    Dog må jeg indrømme, jeg er den dovne type, og min viden er minimal, men det kunne være fedt at du også havde postet specs på hhv. Iphone og deres normal kamera (hvis du kender dem?) eller på dit eget kamera, for en som mig som fatter bjælde ville hårde tal nok mere få tingene i kontrast

    Oct 01, 2010 @ 22:38


  2. admin

    Hårde tal – ihvertfald af den slags du ser i kamerareklamerne, giver ikke megen mening i sådan en sammenligning. For der ér ingen sammenligning.

    Et mobil kamera som iPåne’s og et Proffesionelt Spejlrefleks eller Mellemformat kan slet ikke sammenlignes. Men jeg skal da gøre et forsøg alligevel og så ellers henvise til denne post der også kommer lidt ind på emnet.

    Udover den åbenlyse forskel der er på opløsning – som nok er det de fleste vil nikke genkendende til, så er der forskelle som muligheden for bedre optik der giver både bedre kreative muligheder men også er skarpere og uden optiske fejl, en langt bedre sensor ift. dynamisk område og farvedybde (se den anden artikel), manuelle muligheder mht. til at styre selve din optagelse, hastighed (5 skud per sek. vs. 1 skud per 5 sek – og dog, Mellemformat er næsten ligeså langsomt :-), muligheden for at integrere ordentligt med dit lyssystem, muligheden for at skyde i fuld-bitdybde RAW filer samt ergonomi helt klart store faktorer.

    Hvorfor kan det så lade sig gøre at skabe resultater alligevel, kan man så spørge? Svaret er nok, at det kan det ikke. De billeder der kommer ud af det, vil ikke være rigtigt brugbare i professionel sammenhæng – og dog; alt efter behov selvfølgelig. Pointen i klippet, er bare at vise at du kan sagtens være kreativ uden et dyrt kamera (og så kan man måske udlede, at et dyrt kamera ikke nødvendigvis gør dig kreativ). Du kan sagtens lave shots der “rammer noget og tænder opmærksomheden” uden at det skal være 22+ MegaPixels i 14bit og at fotografi i virkeligheden er meget andet end et kamera – faktorer som vision, kreativitet, lys og det rigtige materiale er mindst ligeså vigtige, hvis ikke mere. Hvad vil du helst kigge på: Et iPåne billede af en lækker chokolade brun babe, med glinsende hud og et frækt smil i øjnene på en bounty strand i 2MegaPixles, eller en tør mursten i et mørkt rum i 22megapixels? :)

    Oct 05, 2010 @ 20:16

Reply