Om Præster og Fotografer

Jeg er de seneste par år begyndt at tage bryllupper ind – det er et sjovt afbræk fra alt for planlagte studioshoots og tilbyder alligevel en god sjat udfordringer af både den kreative og tekniske slags, samtidig med at jeg trods alt har een eller anden form for kontrol over situationen – modsat eksempelvis at skyde en koncert, hvor der ikke er mange andre muligheder end at følge med strømmen.

Een ting har jeg dog ikke kontrol med – og det er, tror jeg, præstens fordomme mod fotografer. Uden undtagelse, er parret og jeg blevet mødt med beskeden: “der må ikke fotograferes under selve vielsen, kun når bruden kommer ind og parret går ud”. Det vil altså sige, at parret ikke kan få foreviget øjeblikket; det sekund hvor ringen kommer på, hvor de ser hinanden i øjnene og er mere sikre på noget end de nogensinde har været.

Hvorfor er det sådan ? På den ene side kan jeg godt følge Præsterne. De vil gerne have arbejdsro, og vil gerne beholde den ærbødighed der bør være overfor ceremonien. Det er fair nok. Men, på den anden side udbyder de altså en vare – en vare hvor parret er køberen og kunden. Jeg syntes det synd for de par, der gerne vil have foreviget dette unikke (og forhåbentligt) engangs-øjeblik og jeg forstår ikke begrænsningen.
Min fornemmelse er, at præsterne simpelthen er blevet trætte af 20 onkel Bent’er og 50 ivrige tanter der vælter rundt i mellem gangene og bader Kirken i et blændende inferno af blitzlys. De føler måske der mistes fokus på det, det hele handler om. Og så er der vist nogen imellem, der bare er deres egen lille høvding i deres lille kirke, og siger nej blot fordi de kan. Og det nej kommer konsekvent, uden hensyntagen til parret eller, måske endnu vigtigere, hvem fotografen er. For en Professionel fotograf ved godt hvordan han skal opføre sig. Han har respekten for sceancen, og det sidste han ønsker er at tiltrække opmærksomhed til sig selv – for kun når folk kan være helt sig selv, fanges de helt rigtige øjeblikke.

Jeg fotograferede en barnedåb forleden – og her var Præsten anderledes imødekommende. Om det var fordi det ikke var et bryllup, men blot en dåb – eller om det var fordi det ikke blev holdt i Kirken men istedet i Sognehuset, da førstnævnte var under renovering, ved jeg ikke. Det kan også være at det bare var sådan hun gjorde tingene – i så fald skal hun have stor ros for det, for dét hun sagde var nemlig, at der var ingen begrænsninger andet end at kun een fotograf måtte fotografere. Se, det kan jeg forholde mig til – for her har hun fanget idéen fra begge verdener – kunderne får den ceremoni som hun gerne selv vil have lov at servere for dem, samtidig med at kunderne får lov at få foreviget det hele af en fotograf efter eget valg.
Hvorfor er det en smart løsning ? Fordi det er parret, ved valg af fotograf, der her selv bærer ansvaret for at det hele ikke går op i hat og briller – de vælger fotografen, og det står dem frit for at vælge en professionel fotograf som de stoler på kan løse opgaven, og på en måde der kan fungere. Eller måske har de den skarpe onkel med sit kamera der gerne vil skyde skidtet. Og hvis nu, der skulle ske noget – hvis nu, vedkommende alligevel bruger blitz og laver en paparazzi fest ud af ceremonien fordi han ikke har det optimale grej til at skyde uden, eller hvis nu han er ubehøvlet og lister om bag alteret midt i det hele og lige får skubbet til døbefonten på vejen, så er det parret selv der har valgt vedkommende, og præsten kommer ikke i klemme. Det er en god måde, hvor alle kan opnå hvad de vil – det værste der kan ske for præsten, er at ceremonien denne gang går en smule skævt – men der er ikke nogen der klandrer hende for dette og så må hun altså lige sluge sin stolthed og være lidt mere imødekommende overfor sine kunder. Hun siger vel heller ikke nej til at udføre en barnedåb, fordi barnet har en tendens til at græde så højlydt at ingen kan høre hvad præsten siger.

For vi lever altså i en verden hvor kirken ikke kan, eller vil, følge med. Færrere og færrere besøger den (tror da pokker – kom ned fra jeres høje hest), folk er vant til mediedækning – også af deres eget liv; de vil alle have et baggrundsbillede på deres PC og flotte billeder at vise frem på Facebook – så det er, hvis du spørger mig, en fuldstændig forældet holdning at drive sin kirke med.
De har selvfølgelig monopol på det flotte og traditionelle Kirkebryllup – og det er deres redning at dette koncept eksisterer… men derfor kan man godt vise respekt for sine kunder, kigge ud over sin egen navle / præstekrave og komme lidt med på beatet. En del mennesker vælger Kirkebryllup, ikke på grund af tro men på grund af tradition og det faktum at det ér et kirkebryllup. Så hvorfor forhindre dem i at forevige det?

Jeg ved fra kolleger i andre europæiske lande, at der er det ikke et issue overhovedet – som minimum må en professionel fotograf altid være tilstede og skyde hvad han har behov for under et bryllup – de er meget uforstående, når de ser et bryllup jeg har skudt og spørger “Om der ikke er nogle billeder af SELVE vielsen der blev til noget, siden jeg ikke har inkluderet dem i det færdige sæt”. Pinligt – men sådan er facts. Jeg har i mine kontrakter altid splittet sceancen op i hhv. “Vielse i Kirke” og “Par sceance” efterfølgende. Og jeg gør meget opmærksom på, at præsten typisk har sat disse begrænsninger under selve vielsen, så de har muligheden for at vælge det fra. De fleste vælger det dog til alligevel, med kommentaren om at de ihvertfald ikke bliver sure hvis der ryger et klik af mens præsten står og taler – for de vil jo gerne have billederne! Men som professionel fotograf, er jeg desværre nød til at følge reglerne og ikke rage mig uklar. Derfor kan der da godt snige sig et billede eller to ind alligevel :) – men når ikke jeg har friheden til at gøre det, har jeg heller ikke friheden til at bevæge mig derhen hvor jeg bør være, for at få et brugbart billede.

Omvendt har jeg haft 3 vielser på rådhuse under mine vinger – 3 forskellige rådhuse og 3 ens svar: Du fotograferer bare alt det du vil. Desværre var det et “go” til alle; og det ødelægger billedet lidt at skyde en ring der bliver sat på, med Moster Inger i baggrunden, der prøver at holde balancen med en kæmpe taske og betjene sit lommekamera med flash direkte ind i min linse – men det kan man da i det mindste arbejde med, og udenom ;-)

Det har altså været et konsekvent problem for mig, når jeg skyder et bryllup – og det er blevet til nogle stykker efterhånden, så jeg har indtrykket af at det er generelt for den danske kirke. Er der andre der har bedre erfaringer med bryllupper i danske kirker? Kan man gøre noget ved det – og bør man gøre noget ved det; eller er der forhold der gør Præsternes krav andet end helt urimelige? For hvis der er en god grund, vil jeg gerne lære, forstå og honorere den – indtil da tilskriver jeg det en middelalderlig form for magtbegær og håber på forandring.

Kom ind i kampen Præsterne ;-)

2 Responses Subscribe to comments


  1. Tomas

    Jeg er grundlæggende enig, et typisk svar fra præsten kan være: Vi vil ikke genere de “faste kunder” = kirkegængerene, fair nok at fotografen ikke må tage billeder af udenforstående til begivenhederne, MEN så vidt jeg ved er kirke bryllupper altid på en ikke søn-helligdag, hvorfor der ikke er udenforstående med, så der røg den undskyldning.

    En anden undskyldning jeg har hørt: der må tages 3-4 billider da blitzen kan ødelægge kalkmalerierne, tjah det skal jeg ikke gøre mig klog på, det er selvfølgelig ikke den ene fotograf en lørdag, men over en år række, her ryger argumentet igen til jorden, for som du skriver, en professionel kan godt skyde billeder uden blitz.

    Jeg smider denne blog op på min FB profil og ser om nogle af mine præstevenner vil svare, det kunne være interessant

    Oct 07, 2010 @ 12:17


  2. Credit given where credit is due – PikaBlog'en

    […] skrev i en tidligere post om mine erfaringer med Præster og fotografering i deres kirker. Og mine problemer med deres regler […]

    Jan 19, 2011 @ 20:21

Reply