Smarter Commerce i IBM Client Center
IBM Client Center Copenhagen i Lyngby, åbnede igår deres nye udstilling “IBM Smarter Commerce”.Pika Foto har været med inde over udstillingen i alt fra idéer, planlægning til udførelse.
IBM Client Center er IBM Danmarks kundecenter beliggende på deres hovedkontor i Lyngby. De servicerer et 5-6 cifret antal kunder årligt, og har som en central del af deres mødefaciliteter, et stort område til at showcase IBM’s visioner og produkter. Udstilling skifter en gang om året – og jeg har været med inde over de sidste 3 gange de har sat en ny udstilling op – Denne gang var ingen undtagelse.
Der har været knald på den sidste måned, og mange timer er blevet leveret til en veltilfreds kunde. Timerne har været fordelt over en vifte af arbejdsopgaver og der har i dén grad været tryk på “Medieservice” delen af “Pika Foto- & Medieservice”. Der har selvfølgelig været en del fotografisk arbejde også, men da mine kompentencer også inkluderer en stor viden omkring grafisk design, filformater, god erfaring i at sparre med de store trykkerier, en masse teknisk viden generelt så er det blevet trykket på alle tangenterne for at levere kunden en samarbejdspartner der har kunne rådgive og løfte alle de opgaver der skal til, for at sætte sådan en udstilling i verden.
Opgaven startede med brainstorming for nogle måneder siden, og jeg var med inde over fra starten af sammen med Rikke (der driver Client Centeret og er primus motor bag udstillingerne). Fordelen ved at være med, helt fra starten er selvfølgelig at jeg som konsulent på opgaven, kan for det første komme med ekstra input, men samtidig også kan konkretisere hvilke idéer der kan flyve, og hvilke der ikke kan – helt fra starten af. Det sparer selvfølgelig kunden en masse tid, idet de ikke risikerer at køre ned af et forkert spor med nogle idéer der ikke kan implementeres. Samtidig kan jeg komme med kreative forslag til løsningsmodeller de ikke selv havde set. Efter (mange) møder med en masse interessenter i udstillingen, begyndte vi at få et overblik over hvad udstillingen skulle dække, og kunne begynde at kigge på det grafiske udtryk, hvad der skulle laves og leveres.
Fotografisk er der blevet lavet to kæmpe fotostater på hhv. 2,60 x 2,20m og 2,60 x 5,70m. Udover det, har jeg håndteret al grafik – jeg har været med inde over selve designet, samt stået for at lave selve produktionsfilerne til trykkeriet – IBM er et stort multinationalt firma, der selvfølgelig har regler for hvordan deres grafik må bruges, i hvilke sammenhænge deres logo må vises, og generelle ting som sprogbrug, her hjælper at kende kunden og kunne navigere fornuftigt i de regler der er. Med i teamet var iøvrigt Helene, som er Rikke’s faste tekstforfatter og som jeg også har arbejdet sammen med på tidligere opgaver. Når vi så er kommet frem til grafikken, har jeg stået for at bikse det sammen i de vektorformater trykkeriet har brug for (Damgaard jensen – dgj.dk – som er fantastiske!). Her er en dyb viden om farveprofiler, dpi og skaleringer, filformater, tryk-teknikker guld værd. Trykkeriet kan typisk løfte opgaverne for deres kunder mod gebyr, hvis de eksempelvis sender en bitmap på 300x300pixels og tror de skal have forstørret den op til 1x1m… men det er dyrt, og hvorfor ikke levere det korrekte format fra starten af? Det er billigere for kunden, man undgår misforståelser og når man kører med hårde deadlines, er det rart at vide at trykkeriet kan lave det på den lovede tid (a.k.a. ASAP ;-) fordi man véd at materialet de har modtaget, er iorden. Vi leverer altid en produktionsklar fil, og det er meget sjældent der er rettelser til dem.
Udstillingen er iøvrigt rigtigt spændende, med en masse spændende demoer om hvad IBM kan gøre for retail branchen – og det er ikke så lidt, samt en demonstration af fremtidsvisionerne for den komplette shoppingoplevelse inklusive et virtuelt prøverum. Jeg skulle hilse at sige at en 2 meter høj fotograf, ser fantastisk ud i kjole – men jeg tror jeg holder mig til kameraet ;-)
Alt i alt, et rigtigt spændende projekt at være samarbejdspartner på – og en enormt glad kunde gør kun min dag bedre ;-)
Nu er det vist så også blevet tid til en smule fritid og sommer, sol og en kølig på altanen!
60 Portraits in 6 hours
Time for an english blog post! Now, why is that? Did I suddenly go all international ? No, not really – I did, however, create a BTS video of a recent assignment. A video which I figure may have a wider appeal than just the local suspects, so I chose to annotate it in english – and this video/assignment is what this blog post is about. So there – english it is :-)
I was approached to shoot the entire staff of the GBS department – a subsidiary division of IBM in Denmark. They wanted a new profile so they initiated a little project to boost their presence, and for this they needed new profile pictures of each employee. The key points were that they wanted something “business like”, something fresh, something coherent that signaled that they were all part of the same team – and they did not mind moving away from the traditional portrait on a white background.
There were practical limits though – I couldn’t invite all 60 people to my studio, so Mohammad had to come to the mountain. The mountain in this case, being a generic and boring office space, with white walls, fluorescent lightings and where the most prominent piece of decor was a whiteboard ;-) In my scouting session, I did however notice the office space had blinds to cover the windows – a semi dark grey kind. Considering the traditional 8-bar logo of IBM my brain started working something out. I figured I could tone down the background, making it all a blue’ish tone to, if not emulate the logo, then at least, hopefully, create a coherent look for the portraits that made sense in some way.
The day arose and I arrived early with an assistant, setting up in the office space. The lighting plan was all mapped out in my head – and to my delight, it worked out like a charm just as I imagined it would – save a few tweaks etc. of course. My contact person had arranged for a “flowing approach” where my little photo studio was open for business for something like 2 x 3 hours during the day, and people could just drop in and get the picture done as they saw fit. That worked out fine, at the busiest points I had a queue of maximum 4 people – noone waiting more than 10 minutes. I, on the other hand, had plenty of time to drink coffee in between – with planning, this could’ve been executed in something like 2-3 hours; but with this many people you cannot expect everyone being able to fit their schedule to yours – so all in all, it was a sensible approach that worked out well.
The shot it self, was very limited – in the sense that all the portraits had to be reasonably alike to achieve the goal of coherence. In order to keep the blinds filling the background, but not get the window panes in the frame, my camera was pretty much locked down except for the height, in which I had some leeway. That, unfortunately, meant that I had to order my poor subjects around, asking them to move slightly around to position themselves correctly in the frame – they were good sports about that though. I was shooting at 200mm @ f/11, enabling me to keep focus on them relatively easily, getting a pleasing amount of blur on the blinds and totally eliminating texture from the outside. Having the outside as a background, over a timespan of 6 hours was a challenge. I did count on it, so I made sure I had enough room on both sides of the shutterspeed to both keep a sharp image (Yes, the flash freezes movement, but having ambient light in the exposure can introduce ghosting on too slow speeds – an artifact I am not too fond of) as well as staying within sync speed of the flashes. There were *some* differences in the background brightness throughout the day, but nothing I cannot live with.
For the lighting part, I chose a big key light, gelled with a full CTO in an octobox. I moved it abit more to the side, to light primarily only one side of the face, letting the other fall into semi-deep shadows. Balancing for the CTO in camera, enabled the background to fall into the blue shades I was after. Then I added an ungelled kicker behind on the shadow side to prevent the dark part from falling into the background. I made an effort of “overdoing” this a bit, giving the kicker room to draw attention to itself. It gave the impression of light falling from the background outside (same temp) and helped modelling the face in 3D. All in all, this lighting gave me the edgy, contrasty look I was going for. Finally, I flagged off the Key so it would not touch the background (very small area @ 200mm, so easy to flag off) and added an ungelled hairlight for good measure ;-)
A breakdown of each light:

Exposing for the background
No lights, with a rough WB of 3000K'ish, notice the blueish tones on the blinds

Key Light
No diffusion material, notice how the blinds turn back to neutral, since the color-gelled Key now illuminates them.

Key Light
Now diffused properly (look at the reflection in the background window.. Shadows are more pleasing. (Also loosing a stop or so of light)

Key + Kicker Light
Now the background has been flagged off from the Keylight. (Almost, the white part in bottom right of frame is still exposed to key, will be tweaked later).
So, there you have it – 60 Portraits in 6 hours ;-)
Equipment used:
Elinchrom Ranger RX Speed a/s
Elinchrom Octabox 135cm
Canon Speedlight 580EXII
PocketWizard MiniTT1 / MiniTT5
Canon EOS 5D Mk.II
Canon EF 70-200mm / f2.8
Lee Full CTO Gel
Lenovo W701ds
Sommer-sommer-sommercrush!
Så er der nyt fra 8Ball / BAM!BAM!BAM!BAM! crewet – deres bud på et sommerhit; og samtidig et mere seriøst udspil til en popsang… Den har potentiale hvis du spørger mig ;-)
Video’en er bikset sammen af yours truly. Med et ønske fra drengene om at blande deres ferie-footage med lidt sangscener / historie frygtede jeg det ville blive en mærkelig blanding af HQ video og iPhone optagelser. Det blev det også, men jeg syntes jeg kom frem til en elegant løsning til at vise deres feriefootage – så det er lidt nemmere for seeren at skille skidt fra kanel ;-) Resten af materialet, er skudt enten i studiet heroppe eller on location, som f.eks. bar scenerne (med venlig support fra Miami Club Ribe). Der er også en del footage fra deres live koncerter på diverse spillesteder samt DHB hvor de rockede teltet for et par uger siden.
Busy busy little bee
Nåh, det er lang tid siden der har været opdatering her… Det er ikke fordi jeg er doven, men fordi jeg har haft travlt! Der har været en masse arbejde med at komme på plads i de nye studie lokaler (Se videoen ovenfor ;-), en masse arbejde med dét det handler om; nemlig Foto (og video!) – både “gamle” kunder og de nye kunder jeg har kunne tiltrække, nu da jeg er i stand til at løfte endnu større opgaver. F.eks. havde det været umuligt at løfte en kunde som Nordsjællands Service Udlejning (www.nsu.dk) i de tidligere lokaler. Jeg har leveret alt deres billede materiale til deres nye webshop – og jeg skal love for at det nye studie’s 200m2 blev udnyttet max, da der skulle findes plads til alle deres borde, stole, flagstænger og bardiske ;-)
Der er også lagt en del timer i den nye hjemmeside – www.pika.dk – et projekt der også har haltet en smule, men med vilje blev skubbet til efter jeg var på plads i det nye studie… kig gerne forbi siden ;-)
Derudover er der kommet en del flere video opgaver ind – noget der også trækker tænder ud når det kommer til tidsforbrug… Det er blevet til et par produktvideoer, der stadig er under udarbejdelse – men du kan se lidt “Work-in-progress” her:
og her:
De er slet ikke færdige endnu dog ;-)
Det er også blevet til endnu en 8Ball video og lidt Event video-dækning… hold øje her på siden for at se mere ;-)
Lidt indsigt
Jeg har et par blogposts liggende, der nok snart skal se dagens lys ;-) I mellemtiden vil jeg dog gerne lige have lov at linke til denne post jeg faldt over. Den er vel egentligt et direkte respons til det iPhone shoot jeg også har linket til på min blog tidligere. Anyways – Tim Gander tilbyder en lille portion indsigt i hvorfor man overhovedet bør benytte en professionel fotograf hvis man ellers er seriøs omkring sin forretning. Jeg har selv en større blogpost på vej omkring det – den blev trigget af en kommentar på Amino forums (Du ved, der hvor gud og hver mand der vil tjene en skilling starter – og vist nok sjældent bliver så længe igen) – nemlig at en bruger spurgte om hvor meget et produktfoto shoot ville koste, og en fotograf svarede med et tilbud (med en uholdbar lav pris iøvrigt) – hvortil een af kommentarene var: “Hvorfor er det så dyrt? Hvor svært kan det være at tage et skide billede – det er vel bare at købe et kamera og klikke på knappen!” – flot Brian.
Om Præster og Fotografer
Jeg er de seneste par år begyndt at tage bryllupper ind – det er et sjovt afbræk fra alt for planlagte studioshoots og tilbyder alligevel en god sjat udfordringer af både den kreative og tekniske slags, samtidig med at jeg trods alt har een eller anden form for kontrol over situationen – modsat eksempelvis at skyde en koncert, hvor der ikke er mange andre muligheder end at følge med strømmen.
Een ting har jeg dog ikke kontrol med – og det er, tror jeg, præstens fordomme mod fotografer. Uden undtagelse, er parret og jeg blevet mødt med beskeden: “der må ikke fotograferes under selve vielsen, kun når bruden kommer ind og parret går ud”. Det vil altså sige, at parret ikke kan få foreviget øjeblikket; det sekund hvor ringen kommer på, hvor de ser hinanden i øjnene og er mere sikre på noget end de nogensinde har været.
Hvorfor er det sådan ? På den ene side kan jeg godt følge Præsterne. De vil gerne have arbejdsro, og vil gerne beholde den ærbødighed der bør være overfor ceremonien. Det er fair nok. Men, på den anden side udbyder de altså en vare – en vare hvor parret er køberen og kunden. Jeg syntes det synd for de par, der gerne vil have foreviget dette unikke (og forhåbentligt) engangs-øjeblik og jeg forstår ikke begrænsningen.
Min fornemmelse er, at præsterne simpelthen er blevet trætte af 20 onkel Bent’er og 50 ivrige tanter der vælter rundt i mellem gangene og bader Kirken i et blændende inferno af blitzlys. De føler måske der mistes fokus på det, det hele handler om. Og så er der vist nogen imellem, der bare er deres egen lille høvding i deres lille kirke, og siger nej blot fordi de kan. Og det nej kommer konsekvent, uden hensyntagen til parret eller, måske endnu vigtigere, hvem fotografen er. For en Professionel fotograf ved godt hvordan han skal opføre sig. Han har respekten for sceancen, og det sidste han ønsker er at tiltrække opmærksomhed til sig selv – for kun når folk kan være helt sig selv, fanges de helt rigtige øjeblikke.
Jeg fotograferede en barnedåb forleden – og her var Præsten anderledes imødekommende. Om det var fordi det ikke var et bryllup, men blot en dåb – eller om det var fordi det ikke blev holdt i Kirken men istedet i Sognehuset, da førstnævnte var under renovering, ved jeg ikke. Det kan også være at det bare var sådan hun gjorde tingene – i så fald skal hun have stor ros for det, for dét hun sagde var nemlig, at der var ingen begrænsninger andet end at kun een fotograf måtte fotografere. Se, det kan jeg forholde mig til – for her har hun fanget idéen fra begge verdener – kunderne får den ceremoni som hun gerne selv vil have lov at servere for dem, samtidig med at kunderne får lov at få foreviget det hele af en fotograf efter eget valg.
Hvorfor er det en smart løsning ? Fordi det er parret, ved valg af fotograf, der her selv bærer ansvaret for at det hele ikke går op i hat og briller – de vælger fotografen, og det står dem frit for at vælge en professionel fotograf som de stoler på kan løse opgaven, og på en måde der kan fungere. Eller måske har de den skarpe onkel med sit kamera der gerne vil skyde skidtet. Og hvis nu, der skulle ske noget – hvis nu, vedkommende alligevel bruger blitz og laver en paparazzi fest ud af ceremonien fordi han ikke har det optimale grej til at skyde uden, eller hvis nu han er ubehøvlet og lister om bag alteret midt i det hele og lige får skubbet til døbefonten på vejen, så er det parret selv der har valgt vedkommende, og præsten kommer ikke i klemme. Det er en god måde, hvor alle kan opnå hvad de vil – det værste der kan ske for præsten, er at ceremonien denne gang går en smule skævt – men der er ikke nogen der klandrer hende for dette og så må hun altså lige sluge sin stolthed og være lidt mere imødekommende overfor sine kunder. Hun siger vel heller ikke nej til at udføre en barnedåb, fordi barnet har en tendens til at græde så højlydt at ingen kan høre hvad præsten siger.
For vi lever altså i en verden hvor kirken ikke kan, eller vil, følge med. Færrere og færrere besøger den (tror da pokker – kom ned fra jeres høje hest), folk er vant til mediedækning – også af deres eget liv; de vil alle have et baggrundsbillede på deres PC og flotte billeder at vise frem på Facebook – så det er, hvis du spørger mig, en fuldstændig forældet holdning at drive sin kirke med.
De har selvfølgelig monopol på det flotte og traditionelle Kirkebryllup – og det er deres redning at dette koncept eksisterer… men derfor kan man godt vise respekt for sine kunder, kigge ud over sin egen navle / præstekrave og komme lidt med på beatet. En del mennesker vælger Kirkebryllup, ikke på grund af tro men på grund af tradition og det faktum at det ér et kirkebryllup. Så hvorfor forhindre dem i at forevige det?
Jeg ved fra kolleger i andre europæiske lande, at der er det ikke et issue overhovedet – som minimum må en professionel fotograf altid være tilstede og skyde hvad han har behov for under et bryllup – de er meget uforstående, når de ser et bryllup jeg har skudt og spørger “Om der ikke er nogle billeder af SELVE vielsen der blev til noget, siden jeg ikke har inkluderet dem i det færdige sæt”. Pinligt – men sådan er facts. Jeg har i mine kontrakter altid splittet sceancen op i hhv. “Vielse i Kirke” og “Par sceance” efterfølgende. Og jeg gør meget opmærksom på, at præsten typisk har sat disse begrænsninger under selve vielsen, så de har muligheden for at vælge det fra. De fleste vælger det dog til alligevel, med kommentaren om at de ihvertfald ikke bliver sure hvis der ryger et klik af mens præsten står og taler – for de vil jo gerne have billederne! Men som professionel fotograf, er jeg desværre nød til at følge reglerne og ikke rage mig uklar. Derfor kan der da godt snige sig et billede eller to ind alligevel :) – men når ikke jeg har friheden til at gøre det, har jeg heller ikke friheden til at bevæge mig derhen hvor jeg bør være, for at få et brugbart billede.
Omvendt har jeg haft 3 vielser på rådhuse under mine vinger – 3 forskellige rådhuse og 3 ens svar: Du fotograferer bare alt det du vil. Desværre var det et “go” til alle; og det ødelægger billedet lidt at skyde en ring der bliver sat på, med Moster Inger i baggrunden, der prøver at holde balancen med en kæmpe taske og betjene sit lommekamera med flash direkte ind i min linse – men det kan man da i det mindste arbejde med, og udenom ;-)
Det har altså været et konsekvent problem for mig, når jeg skyder et bryllup – og det er blevet til nogle stykker efterhånden, så jeg har indtrykket af at det er generelt for den danske kirke. Er der andre der har bedre erfaringer med bryllupper i danske kirker? Kan man gøre noget ved det – og bør man gøre noget ved det; eller er der forhold der gør Præsternes krav andet end helt urimelige? For hvis der er en god grund, vil jeg gerne lære, forstå og honorere den – indtil da tilskriver jeg det en middelalderlig form for magtbegær og håber på forandring.
Kom ind i kampen Præsterne ;-)
MicroStock – good or bad?
Microstock… Hvis du spørger mig, er det forkert på så mange niveauer at det kan få blodet til at koge for de fleste professionelle fotografer. Det var, oprindeligt, en fantastisk mulighed for nye up-and-comming fotografer til at få en masse øvelse, måske en smule eksponering (pun intended :p) og hvis de var rigtige dygtige, opleve at få en lille skilling for deres arbejde. Idag, har disse micro stock agencies ødelagt mere end de gør gavn. Med metoder der minder om børnearbejde i u-landende har de en stor del af branchen i et jern-greb der er svært at slippe ud af. Det er beskidt. Enhver professionel fotograf, eller folk med ønsker om at blive det bør læse John Harrington’s “Best business practices for the photographer” for et wake-up call af dimensioner.
Den digitale verden har om noget revolutioneret den fotografiske forretning på mange planer – men der ér en bagside af medaljen; konkurrencen er vokset enormt. Det er normalt en god ting – en rigtig god ting endda – men der nogle forvridende elementer der spiller ind.
Som tingene er idag, er den professionelle fotograf NØD til at differentiere sig selv overfor sit marked for at kæmpe mod horderne af glade amatører med udstyret på rette sted. Kvaliteten som moderne udstyr leverer idag, er nærmest per automatik professionel. Derfor må fotografen der skal leve af det, være bedre end amatøren der gladeligt gør det gratis. Han skal være bedre til at lave billeder, bedre til at køre de projekter som et shoot er og er nød til at differentiere sig selv som værende en forretning som en kunde kan stole på. I sidste ende er det vel i en kundes bedste interesse at kunne skyde en opgave afsted og have en god mavefornemmelse om at der ikke alene kommer et resultat tilbage, men at det også er brugbart – hver gang. Det er her den professionelle fotograf kan differentiere sig. Han kan også skille sig selv ud fra mængden, ved at det arbejde han leverer blæser håret tilbage på enhver kunde – her er problemet så, at der findes masser af kreative ildsjæle der kan levere ligeså god kvalitet; og gladeligt gør det gratis: Det er disse personer der er det største problem for industrien: De gør det i god mening, men i processen skader de de professionelle fotografer der skal leve af det, og endnu værrere, de skader sig selv. De værdsætter ikke deres eget arbejde og får ikke den betaling de fortjener – og nej, en note i et magasin om at xxx har leveret billedet er ikke betaling nok; det er at blive snydt for 5000,- og få bygget sig et renomé som den fotograf der leverer gratis billeder (og når du stopper med det, står den næste klar i kulissen til at gøre det samme – og du tjener stadig ikke en krone). Det er synd for dem, og det er synd for branchen – de eneste der i sidste ende tjener på det, er kunderne – og her tænker jeg bla. på magasiner med op mod flere millioner oplag, der sparer en skilling på deres kreative udgifter. De burde skamme sig og være dem der tager teten – men som med alting, er det cold cash der vinder; og det kan man ikke holde imod dem.
Hvad skal den proffesionelle fotograf gøre? Være professionel selvfølgelig – ikke falde i fælder som at arbejde gratis, levere højeste kvalitet arbejde og gøre det hver gang. Han skal være en forretning kunden kan stole på – hver gang.
Denne post blev lidt længere end det var meningen – i virkeligheden ville jeg bare dele dette link: Time Magazine Cover Photo Ripoff – en artikel på engelsk om Microstock – spændende læsning ;-)
Big bucks ?
Når reklamegutterne laver lidt grin med sig selv…
.. kan der komme en masse spas ud af dét. Den nyeste Nissan reklame kører på det faktum at en bilreklame normalt koster ca. det samme som et lille parcelhus i Danmark at producere. Og det ér dyrt – alt skal være super polished, sharp og fejlfrit… kombineret med lækre kameravinkler der kræver sin fotograf og ikke mindst dyrt grej som kraner, helikoptere og lignende – så er det svært at holde omkostningerne nede :)
(more…)